Totalrådgivning

Dansence tilbyder totalrådgivning i forbindelse med gennemførelse af renoveringsopgaver, ombygninger og nybyggeri særligt med fokus på energioptimering og miljørigtigt byggeri.

Som totalrådgiver bistår Dansence med at organisere, samordne og kontrollere den samlede
byggesag med henblik på at tilrettelægge og gennemføre byggeriet efter dets økonomiske, kvalitetsmæssige og tidsmæssige forudsætninger. Bistandens omfang og karakter afhænger af opgavens art og af de ressourcer, bygherren selv råder over. Således vil bistanden blandt andet afhænge af den valgte samarbejds- og entrepriseform.

Som udgangspunkt tilbyder Dansence at udarbejde et idéoplæg, hvor bygherres idéer analyseres og hvor Dansence vurderer, om idéerne kan realiseres indenfor de økonomiske, kvalitetsmæssige og tidsmæssige rammer.

På baggrund af idéoplægget udarbejder Dansence dernæst et byggeprogram med en redegørelse for de forundersøgelser, der belyser byggeriets grundlæggende forudsætninger indenfor såvel fysiske som juridiske forhold. Byggeprogrammet indeholder desuden en vurdering af opgavens tidsmæssige rammer for projektering og udførelse, herunder faseforløb, myndighedsbehandling, hensyn til arbejdsmiljølovgivning, godkendelser, driftsmæssige forudsætninger samt et samlet budget for byggeriet. Dansence udarbejder forslag til organisationsplan samt procedurer for kommunikation og samarbejde mellem byggesagens parter.

I projekteringsfasen udarbejder Dansence dispositionsforslag, projektforslag, forprojekt, hovedprojekt samt varetager projektopfølgning.

Dispositionsforslaget indeholder en beskrivelse af forslagets forudsætninger, den arkitektoniske idé,
funktioner, bæredygtighed og herunder også forslag til overordnet materialevalg, konstruktions- og installationsprincipper samt overvejelser om drift og vedligehold.

Projektforslaget er det grundlag, hvorpå bygherre træffer beslutninger om opgavens æstetiske, funktionelle, tekniske og økonomiske løsning, drifts- og vedligeholdelsesprincipper samt om finansiering.

Forprojektet (myndighedsprojektet) indeholder en redegørelse for projektets endelige udformning i
relation til myndighedskrav, herunder en beskrivelse af projektets arkitektur, konstruktionsvalg, materialevalg og tekniske installationer.

Hovedprojektet fastlægger opgaven entydigt og med en sådan detaljeringsgrad, at det kan danne
grundlag for endelig afklaring af byggetilladelsens betingelser samt for udbud, kontrahering og ud-
førelse. Hovedprojektet omfatter dokumentfortegnelse, byggesagsbeskrivelse, arbejdsbeskrivelser, tegninger, tidsplan og tilbudslister.

Desuden varetager Dansence gennemførelse af udbudsforretning til valg af entreprenør. I den forbindelse udarbejder Dansence et komplet udbudsmateriale bestående af udbudsbetingelser, kravspecifikation og kontraktudkast med bilag samt gennemfører evaluering af indkomne tilbud og udarbejder indstilling til bygherre om valg af entreprenør. Dansence forestår desuden koordineringen af det digitale samarbejde mellem byggesagens parter og myndigheder samt sikrer at der foreligger IKT specifikationer.

Under projektopfølgningen gennemfører Dansence eventuelt supplerende projektering samt granskning af projektdokumentation udarbejdet af entreprenør og leverandør samt afholder projektgennemgangsmøder med entreprenør og leverandør. Dansence indsamler herudover ajourført projektmateriale, herunder eventuelle digitale bygningsmodeller.

I udførelsesfasen varetager Dansence såvel byggeledelsen som fagtilsyn.

I forbindelse med varetagelsen af byggeledelsen styrer Dansence byggeriets samlede tids- og kvalitetsmæssige samt økonomiske forløb tillige med dokumentationen heraf. Dansence sikrer desuden koordineringen af fælles byggepladsmæssige aktiviteter. Herudover tilrettelægger og administrerer Dansence1-års eftersynet med bistand fra fagtilsyn og vurderer, om sikkerhedsstillelsen kan nedskrives.

Som fagtilsyn foretager Dansence på baggrund af en tilsynsplan kontrolopgaver på byggepladsen, der sikrer, at arbejdet udføres i overensstemmelse med projektet og entrepriseaftalerne. Dansence udarbejder mangelliste til 1-års eftersyn og påser, at mangler udbedres.

Dansence kan desuden tilbyde bistand med opgaver i forbindelse med ibrugtagning samt drift af byggeriet.

Dansence kan udarbejde drifts- og vedligeholdelsesplaner med det formål at optimere og systematisere driften for bygninger og bygningsdele. På bygherres anmodning kan Dansence bistå ved implementeringen af den udarbejdede drifts- og vedligeholdelsesplan.

Supplerende og på bygherres anmodning kan Dansence bistå ved ejendomsdrift. Bistanden skal sikre, at drifts- og vedligeholdelsesplanens intentioner følges, at drifts- og vedligeholdelsesplanen holdes ved lige, og at bygnings- og terrænvedligehold gennemføres fagligt korrekt.

Efter aftale kan Dansence yde bistand ved indkøb af løst standardinventar og -udstyr, indkøb af fast standardinventar og -udstyr samt tilpasning af dette til funktioner og tekniske installationer.
Efter aftale kan Dansence endvidere yde bistand ved projektering mv. af særligt inventar og udstyr.


Totalrådgivning udføres på grundlag af F.R.I og DANSKE ARK´s Ydelsesbeskrivelse Byggeri og planlægning 2012.